Visuel Identitet

Hvad er en visuel identitet, hvad består den af og hvilken betydning har den for dit brand? Det giver vi svaret på herunder.

Hvad er en visuel identitet?

Her står du med et nyt brand, et nyt produkt eller ønsket om at rebrande din virksomhed, og hvad er så det værste, der kan ske? At blive misforstået i forsøget på at præsentere din vision for det benhårde dommerpanel — din målgruppe. Det første de møder, er din visuelle identitet, og det er essentielt for resten af jeres rejse sammen, at de kan lide, hvad de ser. En strategisk tilgang til designtænkningen omkring dit brand skal sikre, at du efterlader dig det rette visuelle indtryk på øjet, der ser.

Din visuelle identitet som virksomhed bliver bedømt på et spiltsekund. På nul komma fem har en potentiel køber eller samarbejdspartner afluret det visuelle indtryk, du prøver at fremvise, og ud fra de kulturelle koder allerede indlejret i os alle, kommer de lynhurtigt til at få et bestemt indtryk af, hvad det er, de står overfor. Derfor er det en stor fejl at tro, du kan sælge dit brand på lutter gode intentioner. Det er vigtigt, at din visuelle identitet formår at indfange og formidle dit brand og din vision.

Se vores branding cases

Re-branding og visuel identitet for møbelproducenten Kebe.
Re-branding og visuel identitet for møbelproducenten Kebe.

Strategiske overvejelser bag en visuel identitet

Din visuelle identitet skal sammenfatte dit budskab og vække nysgerrigheden hos din målgruppe, så de har lyst til at høre resten af historien og i sidste ende bide på krogen. Det handler om at forstå markedet, din målgruppe, relaterede produkter, din og dine konkurrenters position samt ikke mindst styrker og svagheder. Under udarbejdelsen af en visuel identitet ligger der derfor et stort analytisk og strategisk arbejde bag.

Flyt markedsandele med en stærk visuel identitet

Med den rette strategi og implementering af din visuelle identitet kan du skabe en afgørende genkendelighed for dit brand, der både er let at huske og får din virksomhed til at træde frem på markedet samtidig med, at det reflekterer branchen. Det stiller dig i en stærk position over for din målgruppe og dine konkurrenter, og det kan flytte markedsandele i din favør, hvis du har den rigtige visuelle identitet. Det gælder om at bruge dit splitsekund optimalt.

Visuel identitet for Havet's.
Visuel identitet for Havet's.

“Med en kombination af traditionelle og moderne virkemidler, har Vulkan Bureau skabt en unik visuel identitet til Havet's. Et udtryk der er appetitligt, lækkert og vedkommende.”

Lasse Kristensen
Lasse Kristensen Sales Manager, Jeka Group

Hvad består en visuel identitet af? Der er flere elementer, der er afgørende, når man vil visualisere sin kommunikation og omsætte ord til design. 

Logo

Et skarpt logo er alfa og omega og vil være det, omverdenen husker dig på. Flere af verdens største virksomheder kan nøjes med at efterlade sit logo, og så ved man, hvem de er.

Farver

Farver konnoterer en bestemt følelse hos øjet, der ser, og derfor er det vigtigt at afstemme sin farveskala med de følelser, man ønsker at vække hos beskueren.

Typografi

Skrifttyper er med til at understøtte dit udtryk, og man kan sige meget blot ved den rigtige udformning af et ord. Den rigtige typografi skal kunne bruges kontinuerligt og i forskellige sammenhænge digitalt såvel som på print.

Billedstil

Den billedemæssige side kan udfoldes i forbindelse med produkter, print, på hjemmesider og social medier, og den skal derfor også afstemmes den ønskede retning og stemning.

Tom Henning Nielsen

Har du brug for at styrke jeres visuelle identitet?

Kontakt os venligst og lad os holde et uforpligtende møde, hvor vi kan vende potentialet og mulighederne for jeres brand. Skriv eller ring til Tom på nedenstående oplysninger.