Havet’s
Med rødder tilbage til 1964 har Jeka Fish en solid historik som producent af fiskeprodukter af højeste kvalitet. Vi har hjulpet virksomheden med etablere deres egen mærkevare, Havet’s, der har gjort dem til eneleverandør af fiskefrikadeller hos Coops detailbutikker i Danmark.
Situationen
Jeka Fish har gennem en lang årrække fungeret som producent af fiskeprodukter til både danske og udenlandske detailkæders egne fødevaremærker. Men i 2016 kontaktede ledelsen i Jeka Fish Vulkan med ambitionen om at udfordre kategorien af convenience fiskeprodukter i detailmarkedet med en række nye kvalitetsprodukter, der skulle lanceres under virksomhedens eget mærkevarebrand.
Løsningen
Siden har vi hjulpet Jeka Fish med at etablere en stærk position på det danske detailmarked med deres egen mærkevare. Efter en dybdegående indsigtsproces med fokus på både de danske forbrugere og detailkæder blev det besluttet, at det nye brand skulle lanceres under et helt nyt navn, Havet’s. Gennem samarbejdsperioden har vi løbende bidraget med alt fra indsalgsstrategier og produktudvikling til brand identitet og aktivering af Havet’s på tværs kanaler og fødevaremesser.
Udvalgte strategiske indsatsområder
Med ambitionen om at blive en markant spiller indenfor kategorien af convenience fiskeprodukter blev det fra start besluttet, at Havet’s skulle gå efter at indtage en specialistrolle med hovedfokus på fiskefrikadeller. Det har gjort det nemmere at holde et skarpt fokus i produktudviklingen samt skabe et målrettet kommunikations- og brandunivers, der tydeligt bakker positionen op over for både forhandlere og forbrugere.
Havet’s har fra start arbejdet med bæredygtighed som omdrejningspunkt. I brandets første leveår var det med særligt fokus på linefangst, den bæredygtige og skånsomme fangstmetode, og med bæredygtige certificeringer som MSC og ASC som spydspids. Gennem årene er der blevet introduceret nye produkter med økologiske ingredienser og seneste bæredygtighedstiltag er introduktionen af nye cirkulære emballager til Havet’s produkterne.
Når man ønsker at introducere et helt nyt brand, der sælger attraktive fiskeprodukter, der er friske som bølgebrus, har fyldig smag og som er lige til at servere for hele familien, så kræver det et stærkt brandnavn med potentiale til at opbygge et stærkt kommunikativt og visuelt univers omkring. Til det formål udviklede vi navnet, Havet’s, der udspringer af visionen om at skabe et brand med fokus på bæredygtig mad fra havets spisekammer.
Nøglen til succes findes ved at skabe en stærkt relation med sine slutkunder. Derfor blev en vigtig del af strategien for etableringen af Havet’s i markedet, at investere i tilstedeværelse ved fødevareevents på tværs af Danmark. Det har været med til at sikre, at brandet hurtigere er blevet etableret i bevidstheden hos udvalgte kundesegmenter på tværs af Coops detailbutikker. Derudover har den tætte dialog med kunderne været en effektiv vej til at opdage nye potentialer og optimere det eksisterende brandunivers undervejs.
Siden lanceringen af Havet’s tilbage i 2016 har brandet været 100% dedikeret til samarbejdet med Coops detailbutikker i Danmark, hvilket har resulteret i at man allerede indenfor det første år af samarbejdet har fungeret som eneleverandør af fiskefrikadeller til hele koncernen på det danske marked. For at bakke op om samarbejdet har Havet’s løbende engageret sig i Coop-events og investeret i produktsamlings i kædens butikker på tværs af landet.
“Vulkan har udfordret og været med til at flytte vores forretning. Samtidig har de formået at skabe et unikt brand til Havet’s, der er både appetitligt, lækkert og vedkommende”.