Njordrum
Njordrum designer modulære og flytbare boliger med visionen om at udfordre de bæredygtige tankegange i byggebranchen og bringe mennesker tættere på naturen. Vi har hjulpet med at positionere virksomheden på tværs af de nordiske lande.
Situationen
Teamet bag Njordrum består af en række anerkendt personligheder fra arkitekt- og byggebranchen, der ønsker at ændre måden, vi bor og lever sammen på, med deres nyskabende og fremsynede modulhuskoncept. Derfor kontaktede stifterne i 2018 Vulkan med ambitionen om at etablere konceptet på det danske marked og senere i resten af skandinavien.
Løsningen
Som det første blev det strategiske grundlag for etableringsprocessen udarbejdet i tæt samarbejde med virksomhedens stiftere. Processen tog udgangspunkt i en større markedsperspektivering, som er udmundet i en en langsigtet strategi for positionering af virksomheden på tværs af udvalgte nøglemarkeder. Efterfølgende har vi fungeret som rådgiver og sparringspartner i takt med lanceringen af nye strategiske initiativer for virksomheden.
Udvalgte strategiske indsatsområder
Med ønsket om at slå igennem i et marked, hvor rigtig mange byggevirksomheder kæmper om opmærksomheden blev første og vigtigste fokus for strategiprocessen, at definere et tydeligere kundefokus for Njordrum. Målet har været at gøre det nemmere at kommunikere mere direkte til de mest ideelle kundesegmenter samt at kunne udvikle nye modeller af virksomhedens modulhuse, som er 100% målrettet segmentets behov og drømme.
Njordrum‘s modulhuse er designet til dem, der ønsker at tilvælge en nedskaleret og mere bæredygtig boligform, der er skabt ud fra tankegangen om bedre ressourceudnyttelse. Derfor spiller bæredygtighed en central rolle i alt fra produkt til kommunikation og strategiske initiativer. Der hele tiden arbejdet strategisk med, hvordan man kan forbedre de bæredygtige aspekter for både nye og eksisterende tiltag, så visionen bliver tydeligt bakket op at håndgribelige handlinger.
Virksomhedens designfilosofi er bygget op omkring afstemte valg fra inderste til yderste lag, hvor intet er overladt til tilfældighederne. For at fuldende kundernes oplevelse af Njordrum, som et brand der dyrker helheden af det simple liv, arbejdes der løbende med at lancere eksklusive specialprodukter tilpasset grundtankerne fra Small Living livsstilen. Alle produkter er designet af Njordrum’s eget team og tæller alt fra dørgreb og belysning til facadebeklædning og køkkendesign.
Selvom Njordrum’s modulhuse kun indeholder simple konfigurationsmuligheder er det essentielt, at sikre at designprocessen bevares overskuelig og enkelt for slutkunderne. Derfor bliver der som et vigtigt led i salgsarbejdet arbejdet fokuseret med at optimere virksomhedens digitale kundeoplevelse. Det gælder både i forhold til den konfigurationsproces kunderne møder, men samtidig også ressourceforbruget relateret til de interne arbejdsgange for Njordrum’s salgsteam.
“Vulkan har formået at bringe vores arkitektoniske visioner til live i et troværdigt og nærværende univers med en tydelig nordisk autenticitet."