The Upcycl

2020 – 2022
Repositionering af en dansk pioner inden for cirkulær ressourcegenanvendelse
Opgavetype
Rebranding og repositionering
Leverancer
Markedsperspektivering Kundeinterviews Brand strategi Markedspositionering Brand kommunikation Visuel Identitet Strategiske initiativer Brandaktivering

The Upcycl hjælper storskala produktionsvirksomheder med at transformere deres restmaterialer fra affald til at blive værdifulde ressourcer i nye sammenhænge. Vi har hjulpet virksomheden med at skabe en stærk forbindelse mellem producenter og designere, samt at etablere en bevægelse til kamp for cirkulær genanvendelse.

Situationen

Ledelsen i The Ucycl stod i 2020 over for den afgørende udfordring at etablere virksomheden som en markant aktør inden for cirkulær ressourcegenanvendelse og så hurtigt som muligt plante et tydeligt flag på det danske marked, hvor mange nye spillere kæmpede om opmærksomheden. For at lykkedes med virksomhedens vision var det afgørende at få aktiveret både producenter og designere til at handle med forpligtelse på deres intentioner om bæredygtighed. For det er svært at være cirkulær alene. I den forbindelse kontaktede ledelsen Vulkan med ønsket om at positionere The Upcycl som en ledende spiller med internationale ambitioner.

Løsningen

Sammen med virksomhedens ledelse blev der udviklet en strategi, der adresserede de komplekse udfordringer, og som dannede grundlag for at sikre en stærk markedsposition. Der blev skabt en klar og inspirerende brandfortælling, der appellerede til både produktionsvirksomhedernes økonomiske interesser og designernes behov for pålidelige og innovative løsninger. Forstærket af et nyt visuelt univers, der tydeligt kobler forretning og æstetik i en samlet identitet. Alt sammen var med til at starte en bevægelse og sikre en markant position i markedet, der skabte nye succesfulde samarbejder og udvidede virksomhedens netværk af både producenter og designere.

The Upcycl
The Upcycl
The Upcycl
The Upcycl
The Upcycl
The Upcycl

Udvalgte strategiske indsatsområder

Tom Nielsen
Konsulent & Partner
tom@vulkanbureau.dk
Et dobbeltsidet målgruppefokus

The Upcycl’s bygger på en dobbeltsidet forretningsmodel, hvor virksomheden er afhængig af, at både produktionsvirksomhederne og designerne involverer sig aktivt i visionen. Derfor blev en afgørende del af strategien at sikre en tydelig fremhævelse af både de økonomiske og miljømæssige fordele ved storskala recirkulering. Kort sagt vil forretningsmodellen først blive en succes, når både leverandøren og aftageren af ressourcerne finder løsningen både bæredygtigt og kommercielt attraktiv.

Fra affald til værdi på bundlinjen

Selvom The Upcycl havde et stærkt koncept, oplevede virksomheden betydelige udfordringer med at få produktionsvirksomhederne til at indse den økonomiske og strategiske værdi i cirkulær materialeanvendelse. Mange virksomheder så bæredygtighed som en sekundær prioritet, og der var en manglende følelse af, at det kunne skabe direkte værdi på bundlinjen. Derfor blev der etableret en række nye initiativer, der skulle bryde med opfattelsen og tydeliggøre de væsentligste værditilbud ved at arbejde cirkulært, målrettet mod ledelses- og bestyrelsesniveauet i virksomhederne.

Validering af konsistente ressourcestrømme

Gennem dybdegående kundeinterviews blev det tydeligt, at der var et behov for at overbevise designerne om, at The Upcycl var en pålidelig og voksende aktør, der kunne levere konsistente strømme af værdifulde restmaterialer, som kunne sikre en vedvarende produktionssikkerhed. Derfor blev det kritisk at vinde designernes tillid og hurtigt positionere sig som markedets største aktør, inden man risikerede at blive overhalet af konkurrenterne. Dette blev især underbygget af løbende tilstedeværelse på designmesser og ved etablering af egne materialehoteller i strategisk vigtige storbyer.

Etablering af en cirkulærbevægelse

Med et mantra om, at det er svært at være cirkulær alene, blev det en central del af The Upcycl’s strategi at sikre en stærk tilstedeværelse og stor synlighed i markedet. Derfor blev det afgørende at sikre, at brandet fik en tydelig stemme på tværs af sociale medier, samt at virksomhedens stifter engagerede sig i den landsdækkende debat via deltagelse ved relevante events og som oplægsholder på de store scener inden for grøn omstilling.

En digital ressourceplatform

Som en central del af virksomhedens strategi blev der identificeret et behov for at få etableret et stærkt fundament for fremtidig datadrevet materialeplatform, der kunne sikre tilgængeligheden af alle de værdifulde ressourcer over for både designere og producenter. Det ville kræve en struktureret løsning, hvor det er nemt og overskueligt for alle parter at finde det materiale, der matcher netop deres behov.

"Vulkan har været en stærk samarbejdspartner i arbejdet for at sikre The Upcycl positionen som den førende platform inden for cirkulær ressourcegenanvendelse i Danmark."

Rikke Ullersted
CEO & Stifter – The Upcycl