Artikelserie
Det er sin sag hele tiden at holde sig både aktuel og attraktiv hos nutidens forbrugere. De fleste virksomheder oplever, at deres målgruppe er i en konstant bevægelse, hvor behov og holdninger hele tiden flytter sig. Dertil kommer vigtige beslutninger i forhold til tidens uomgængelige fokus på bæredygtighed og ikke mindst de evigt voksende teknologiske muligheder. Det er hverdagen for de fleste små og mellemstore virksomheder.
Den konstante bevægelse i markedet har naturligt forårsaget at mange virksomheder har øget frekvensen for lancering af nye produkter, så deres produktsortiment følger med markdets og kundernes krav. Det betyder at produktudvikling har fået en større og vigtigere rolle for virksomhederne. Der er sjældent tid til at sidde stille og fokus vil ofte være på, hvad der skal være den næste nye produktlancering. Det kaster en masse positive resultater af sig i form af stærkere produktsortimenter, agile produktionssetups og et højere innovationsniveau. Men er der et alternativ til den evige jagt på det næste nye produkt?
Hør Søren Schriver fortælle om, hvorfor du skal overveje potentialet i at investere i dine eksisterende produkter, når du arbejder med produktudvikling.
Bagsiden af det høje tempo er, at man glemmer at holde fokus på det der allerede virker. At forbedre de produkter man allerede har investeret mange ressourcer og penge i at udvikle. Det betyder at man ikke får høstet det fulde udbytte af et godt stykke arbejde.
Med denne artikelserie ønsker vi at sætte fokus på og komme med nye perspektiver til, at positionere dine eksisterende produkter stærkere i din målgruppes bevidsthed og derved sikre et større udbytte af noget du allerede har skabt.
I serien af artikler kigger vi nærmere på 4 væsentlige emner:
For at skabe nye perspektiver og sikre relevansen for dig og din virksomhed, har vi inviteret en række interessante og erfarne personligheder med ombord, når vi dykker ned i potentialerne.
Har du et ønske om, at få et større udbytte af dine eksisterende produkter, så lad os tage en indledende snak om hvor potentialet kunne ligge i din virksomhed.
Vestergade 49B
8000 Aarhus C
Erik Ejegods Vej 16, 2
8800 Viborg
+45 42 42 80 52
kontakt@vulkanbureau.dk
Copyright © Vulkan — CVR 35631496